Historien bag Svansø varemærket

                                                 

Svansø har sin start tilbage til 1975, hvor virksomheden blev grundlagt af Peder Svansø og hans hustru Hanne. Dengang kendte man stort set ikke til pasta, soltørrede tomater og olivenolie i det danske køkken, men Peder Svansø så et hul i markedet og importerede disse specialiteter fra Italien og solgte dem i første omgang til restauranter og grossister. Peder Svansø var derfor en af pionererne til at udbrede det sydlandske køkken i Danmark op igennem 80’erne.

Peder Svansø var en driftig forretningsmand og ville gerne brede forretningen ud på flere områder. Derfor overtog han i løbet af 90’erne 3 fabrikker som blandt andet kunne fremstille marmelade og dressing. Det var dog vigtigt for Peder Svansø at det kun var kvalitetsprodukter som kunne bære hans navn. Derfor blev der dengang som nu fokuseret meget på smagsoplevelsen og de nøje udvalgte kvalitetsråvarer.

Siden starten af 00’erne er Svansø blevet et etableret og velkendt varemærke i den danske detailhandel og den dag i dag er Svansø meget vellidt blandt kunderne i de danske supermarkeds- og discountkæder. Sortimentet har vokset sig stort, og favner i dag over mange forskellige kategorier - lige fra brasilianske brændte figner, over grillede artiskokker fra Italien til dansk lynghonning fra den jyske hede.

I 2005, hvor Peder Svansø var fyldt 71 år, blev Svansø Food A/S solgt til danskejede Scandic Food A/S, hvor varemærket den dag i dag videreføres i den oprindelige "Svansø-ånd" – nemlig kravet om høj kvalitet og en god smagsoplevelse!

 

Læs mere om Scandic Food A/S HER

Print