Bulgursalat med kyllingespyd
500 g kyllingefilet
100 g Svansø Sesamfrø
1 dl Hoisin sauce
3 dl Svansø Bulgur
1 rød chili
3-4 forårsløg
1 bdt. frisk koriander
1 håndfuld frisk mynte
1 lille Squash
200 g cherrytomater
100 g Svansø Cashewnødder
Saften af en lime
½ dl Svansø Olivenolie
1 dl Svansø Rosiner
Salt og friskkværnet peber
Sæt grillspyddene i blød i en kande med varmt vand i ca. 30 minutter.
Skær kyllingekødet ud i tern, og mariner dem i Hoisin saucen i 30 minutter. Sæt kyllingekødet på spydene og rul dem i sesamfrø.
Bag kyllingespyddene i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.
Kog bulguren efter anvisningen på posen.
Hak chili, forårsløg, koriander og mynte, skær squash i tern og halver cherrytomaterne.
Rist cashewnødderne på en tør pande.
Dræn den færdigkogte bulgur og hæld den over i en stor skål.
Rør limesaft og olivenolie i og tilsæt chili, forårsløg, koriander, mynte, squash, cherrytomater, cashewnødder og rosiner. Rør godt rundt og smag til med salt og peber. Serveres sammen med de lune kyllingespyd og sød chilisauce.