-->

Hindbærsnitter

Ingredienser:

Dejen

  • 250 g hvedemel
  • 70 g flormelis
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 150 g stuetempereret smør
  • 2 spsk. vand

Desuden

  • 1 glas hindbærmarmelade
  • 1 æggehvide
  • 180 g flormelis
  • Svansø Frysetørrede hindbær 
Tilberedning:
  1. Sigt hvedemel, flormelis, bagepulver og vaniljepulver og kom det i en foodprocessor.
  2. Tilsæt smør i tern og blend det et par gange.
  3. Tilsæt vand og saml dejen ved at blende den igen. 
  4. Pak dejen ind i film og læg den på køl i 30 minutter. 
  5. Tænd ovnen på 180 grader varmluft. 
  6. Rul dejen ud på et meldrysset bord med en tykkelse på ca. 2-3 mm. Udstik med en form så mange kager du kan. Saml resten af dejen igen og gentag.
  7. Læg alle kager på en bageplade beklædt med bagepapir.
  8. Bag kagerne i ovnen ca. 8-10 minutter, til de er gyldne – ikke mørke, men lettere lyse. 
  9. Kom småkagerne over på en rist og lad dem køle helt af. 
  10. Kom en tsk. hindbærmarmelade på halvdelen af småkagerne på den ”grimme” side (den side der vendte ned mod bagepladen under bagningen).
  11. Pisk en æggehvide til den er helt skummende og rør den så med flormelis.
  12. Kom en tsk. glasur på den anden småkage, drys med frysetørrede hindbær inden glasuren størkner, og læg den så herefter ovenpå småkagen smurt med marmelade.  
Hindbærsnitter
Antal: 12 stk.
Tid: 50 min.
Sværhedsgrad: Nem
Print