-->

Små karameltærter med hasselnødder

Ingredienser:

Mørdej:
50 g durum mel
100 g hvedemel
50 g sukker
100 g smør
1 æggeblomme

Karamel:
100 g sukker
0,75 dl fløde
10 g smør
1 nip salt

Karamepynt:
70 g sukker

Andet:
40-50 g let ristede hasselnødder, Svansø (Tærtebundene skal fyldes med hasselnødderne)
Rød skovsyre til pynt

Tilberedning:

Mørdej:
Bland mel, durummel og sukker i en skål. Tilsæt koldt smør og rør rundt til du opnår en smuldret masse. Tilsæt herefter æggeblomme og rør til du opnår en samlet mørdej. Rul nu mørdejen ud mellem to stykker bagepapir (ca. 0,5 cm) og sæt på køl i 5-10 minutter. Når dejen er afkølet, udstikkes den til de ønskede forme (her er brugt perforerede forme af 5,5 cm i diameter) og der prikkes huller i bunden af mørdejen, så luft kan slippe ud under bagningen. Bag ved 200 grader alm. luft i ca. 10-12 minutter til tærtebundene er gyldne. Når tærtebundene er færsige, sættes de til afkøling mens hasselnødder og saltkaramel tilberedes.

Hasselnødder:
Rist hasselnødderne let af på en pande (uden de mister deres skind) og sæt dem til side. Hvis de mister deres skind, skal dette pilles helt af.

Saltkaramel:
Smelt sukkeret i en gryde ved lav varme (uden at røre i det). Når sukkeret er ved at være smeltet, opvarmes fløden i en anden gryde til det er lige under kogepunktet. Når begge dele er klar, hældes den varme fløde over i det smeltede sukker af flere omgange mens der røres rundt.Tilsæt nu smør og salt og rør videre. Lad saltkaramellen koge videre i 20-25 minutter til den sætter sig og bliver til en tykkere karamel. Når saltkaramellen er færdig sættes den til side, så den kan køle af. Imens fyldes tærteformene med de ristede hasselnødder. Herefter hældes saltkaramel i hver tærteform, så hasselnødderne er dækket af karamel og tærterne sættes på køl til karamellen har sat sig.

Karamelpynt:
Smelt sukker og kom det smeltede sukker på et stykke bagepapir. Begynd nu at sno karamllen omkring en rund pind eller andet lignende redskab som kan give "proptrækkersnoninger". Sukkeret kan smeltes i mikroovnen igen, hvis det når at størkne for meget.Når du har dine snoninger, pyntes tærterne med karamelpynten og tærterne er klar til servering med det samme.

Små karameltærter med hasselnødder
Antal: Ca. 8 stk.
Sværhedsgrad: Middel
Print