DIN BEDØMMELSE

Kringle med æblefyld og marcipan

  • Samlet tid: 2 timer.
  • 2 stk. kringler
Rated 4 out of 5

Ingredienser

  • Dej
  • 150 g smør
  • 1,5 dl sødmælk
  • 50 g gær
  • 50 g Svansø økologisk rørsukker
  • ½ tsk salt
  • 2 æg
  • 550-600 g hvedemel
  • Fyld:
  • 80 g blødt smør
  • 80 g Svansø økologisk rørsukker
  • 150 g marcipan
  • 400 g Svansø Æblefyld
  • Pynt:
  • 1 æg
  • ½ dl. sødmælk
  • 40 g Svansø Mandelsplitter

Tilberedning

Smelt smørret og tilsæt sødmælk. Tag straks gryden af varmen, blandingen skal være lunken. Rør gæren ud heri. Tilsæt rørsukker, salt og æg og rør godt rundt.

Tilsæt melet lidt efter lidt og ælt dejen godt igennem, indtil den er jævn.

Lad dejen hæve lunt i ca. 45 minutter. Del dejen i to og rul dem ud i to aflange stykker.

Rør smør, rørsukker og marcipan sammen og fordel blandingen i en bred stribe midt på hvert dejstykke. Læg herpå æblefyldet. Skær nu siderne af dejen i ca. 1,5 cm. brede strimler, fra hvor fyldet starter og ud mod kanten. Skær dejen i strimler på begge sider af fyldet. Buk derefter begge ender af dejen ind over fyldet, og læg så strimlerne skiftevis fra højre og venstre side skråt ind over fyldet, så dejen flettes og dækker fyldet.

Læg begge kringler på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve under et viskestykke i 30 minutter.

Pisk æg og sødmælk godt sammen, og pensl kringlerne med blandingen. Drys med mandelsplitter, og bag kringlerne ved 175°C i ca. 20 minutter.

GOD SMAG I GODT SELSKAB

Hos Svansø er vi dybt passionerede i alt, hvad vi foretager os. Vores produkter er fyldt med god smag og er udelukkende baseret på rene råvarer af høj kvalitet. Det skal være en glæde at leve sundt, og hvad enten du søger smagfuldt tilbehør til dine retter eller drømmer om at blive mesterbager i dit eget køkken, så har vi de rette grønne løsninger til dig.

Svansø er god mad i godt selskab. Derfor har vi her samlet god inspiration til, hvordan du kan skabe smagfulde retter, der giver god stemning omkring middagsbordet. Du kan blandt andet gå på opdagelse i vores brede sortiment af skønne olier, dressinger og supper samt specialiteter som aioli og pesto. Du kan også lade dig inspirere af vores smagfulde opskrifter samt læse mere om råvarerne og historien bag Svansø.

Velkommen til vores univers af god smag og grønne løsninger!