Om Svansø

Høj kvalitet giver gode smagsoplevelser

I 1975 blev Svansø grundlagt af ægteparret Hanne og Peder Svansø, hvor de med deres sans for den gode smag og høje kvalitet importerede specialiteter hjem fra Italien. På den måde var Svansø en pioner inden for området, og man stod i spidsen for at udbrede kendskabet til det sydlandske køkken i Danmark.

I dag bygger vi forsat på vores årelange ekspertise inden for god smag og kvalitet. Det gennemsyrer alt, hvad vi gør – og det kan smages. Hos Svansø tror vi nemlig på, at høj kvalitet giver den gode smagsoplevelse, og dette er omdrejningspunktet for alle vores produkter.

DEN ORIGINALE SVANSØ ÅND

Hos Svansø er alt, hvad vi foretager os, baseret på den originale Svansø ånd.

Vi har lige siden 1975 brændt for at bringe god smag til de danske spiseborde. Selvom der er sket meget siden da, er dette fortsat vores mission nu – og i fremtiden.

I takt med at verden ændrer sig, og der efterspørges nye standarder, har vi taget hul på et nyt eventyr. Vi vil være Danmarks førende leverandør af grønne madoplevelser. For når alt kommer til alt, skal det være en glæde at leve grønt, og vi mener også, at det skal være både let og smagfuldt at vælge den grønne livsstil.

En grøn livsstil er ikke kun god for planeten – det er også godt for din sundhed. Derfor arbejder vi dedikeret for at skabe velsmagende, grønne produkter, som både kan støtte og højne din grønne livsstil i hverdagen.

VORES HISTORIE

1975

Svansø grundlægges af Hanne og Peder Svansø

Svansø har sin start tilbage i 1975, hvor virksomheden blev grundlagt af ægteparret Hanne og Peder Svansø. Dengang kendte man stort set ikke til pasta, soltørrede tomater og olivenolie i det danske køkken, og Peder Svansø øjnede en åbning i markedet. Han importerede derfor disse specialiteter fra Italien og solgte dem i første omgang til restauranter og grossister. Peder Svansø var således en af pionererne, der udbredte det sydlandske køkken i Danmark op igennem 80’erne.

Næste
1983

Svansøs placering i Nyborg

I 1983 er Svansø beliggende på Strandvejen i Nyborg.

Næste
1990

Svansø overtager 3 fabrikker i løbet af 90’erne

Peder Svansø var en driftig forretningsmand, som gerne ville udvide forretningen med flere produktkategorier. Derfor overtog han i løbet af 1990’erne 3 fabrikker, som blandt andet kunne fremstille marmelade og dressing. Det var dog vigtigt for Peder Svansø, at det kun var kvalitetsprodukter, som kunne bære hans navn. Derfor var der allerede dengang et stort fokus på samspillet mellem kvalitetsråvarer og smag, hvilket også er gældende i dag.

Næste
1995

Svansø overtager Miko Konserves

En af de fabrikker, som Svansø overtog i 90’erne, er Miko Konserves, som lå på Sdr. Højrupvejen 39A i Pederstrup.

Næste
2000

Svansø brandet opnår højt kendskab i detailhandlen

Siden starten af 00’erne er Svansø blevet et etableret og velkendt varemærke i den danske detailhandel, og den dag i dag er Svansø meget vellidt blandt kunderne i de danske supermarkeds- og discountkæder. Sortimentet har vokset sig stort, og favner over mange forskellige kategorier – lige fra brasilianske, brændte figner og grillede artiskokker fra Italien til aioli med økologiske hvidløg fra Danmark.

Næste
2005

Peder Svansø fylder 71 år, og Svansø sælges til Good Food Group

I 2005 fyldte Peder Svansø 71 år, og samme år blev brandet Svansø solgt til Good Food Group. Varemærket videreføres den dag i dag i den oprindelige “Svansø-ånd” – nemlig med mantraet om, at høj kvalitet giver den rigtige smagsoplevelse.

Næste
Certificeret kvalitet

Vores certificeringer

Hos Svansø værner vi om den gode smagsoplevelse og kvaliteten i vores produkter. Vores produkter bliver derfor konstant kontrolleret efter gældende normer og regler,
hvor vores IFS-certificering netop er med til at sikre høj kvalitet og fødevaresikkerhed i produktionen. Flere af vores produkter er desuden mærket med enten det danske eller det europæiske økologimærke, hvilket er din garanti for vores omtanke for naturen.

Kontrolrapport

Her kan du læse Svansø seneste kontrolrapport.

Hent kontrolrapport

IFS FOOD CERTIFICERET

IFS Certificering betyder ensartede fødevare-, produkt- og servicestandarder. IFS-certificerede virksomheder producerer produkter og leverer en service, der overholder kundens specifikationer.

Læs mere her

EU ØKO MÆRKET

EU’s økologilogo er et mærke, der viser, at en vare er økologisk, og at den er produceret og kontrolleret i overensstemmelse med EU’s økologiforordning.

Læs mere her

STATSKONTROLLERET ØKOLOGI

Svansø er godkendt til økologisk produktion af honning af fødevarestyrelsen i henhold til reglerne i EU forordning nr. 834/2007 af 28. juni 2007. Ø-mærket kan kun påsættes i Danmark af en virksomhed underlagt økologikontrol af de danske myndigheder.

Læs mere her

GOD SMAG I GODT SELSKAB

Hos Svansø er vi dybt passionerede i alt, hvad vi foretager os. Vores produkter er fyldt med god smag og er udelukkende baseret på rene råvarer af høj kvalitet. Det skal være en glæde at leve sundt, og hvad enten du søger smagfuldt tilbehør til dine retter eller drømmer om at blive mesterbager i dit eget køkken, så har vi de rette grønne løsninger til dig.

Svansø er god mad i godt selskab. Derfor har vi her samlet god inspiration til, hvordan du kan skabe smagfulde retter, der giver god stemning omkring middagsbordet. Du kan blandt andet gå på opdagelse i vores brede sortiment af skønne olier, dressinger og supper samt specialiteter som aioli og pesto. Du kan også lade dig inspirere af vores smagfulde opskrifter samt læse mere om råvarerne og historien bag Svansø.

Velkommen til vores univers af god smag og grønne løsninger!