Er du en af dem, der elsker salat til frokost, men ikke synes det fungerer i madpakken – måske fordi det er besværligt, eller fordi du synes, at salaten bliver kedelig og blød, inden du rammer spisetid?
Måske skulle du prøve salat i et glas, for her er alt i en beholder, man lagt lagvis, så intet bliver blødt eller smattet. Tværtimod sikrer dressingen at der kommer smag i f.eks. de kogte kartofler, perlebyg eller quinoa, mens de rå grøntsager forbliver sprøde.
Når du så er klar til at spise, vendes salaten blot fra glasset og over på en tallerken, og er klar til servering.
Salaterne kan tilpasses præcis det, du har i køleskabet, eller måske en rest fra aftensmaden.
Find inspiration til de nemme madpakkesalater her.
Quinoa salat med kylling, spidskål og Cremet frisk dressing
Quinoa salat med lidt stegt kylling, spidskål, gulerødder og ærter, toppet med Cremet frisk dressing og med lidt ekstra sprødhed fra rødløg og pekannødder.
Quinoa kan erstattes af f.eks. en rest kogt ris eller bulgur.
Ingredienser:
- Snittet spidskål
- Svansø Cremet frisk dressing
- Kogt quinoa
- Revet gulerod
- Ærter
- Rødløg i tynde skiver
- Stegt kylling i små tern
- Pekannødder
Perlebyg salat med rejer, mandler og Thousand Island dressing
Thousand Island dressing er en klassiker til rejer, og her er makkerparret i selskab med perlebyg, edamamebønner, peberfrugt og spidskål, samt lidt “crunch” fra mandelsplitterne.
Ingredienser:
- Kogt perlebyg
- Thousand Island Dressing
- Edamamebønner
- Rejer
- Peberfrugt i strimler
- Mandelsplitter
- Snittet spidskål
Broccolisalat med røget laks, solsikkekerner og Hvidløgsdressing
En rest dampet broccoli eller blomkål kan sagtens komme med madpakke-salaten, her sammen med kogt bulgur, snittet spinat og cherrytomater samt røget laks, avocado og sprøde solsikkekerner.
Ingredienser:
- Kogt bulgur
- Svansø Hvidløgsdressing
- Lyndampet broccoli
- Spinat i strimler
- Røget laks
- Avocado i tern (dryppet med citron eller limesaft)
- Cherrytomater i skiver
- Svansø Solsikkekerner
Kartoffelsalat med mozzarella, bacon og Tomat/paprika dressing
Kogte kartofler er ideelle i salat – her får de smag fra Tomat/paprika dressingen, og serveres med mozzarella, stegt bacon, græskarkerner og grøntsager.
Ingredienser:
- Kogte kartofler
- Svansø Tomat/paprika dressing
- Frisk mozzarella
- Stegt bacon i strimler
- Agurk
- Halve cherrytomater
- Svansø Græskarkerner
- Blandet grøn salat
UDFORSK SVANSØ
GOD SMAG I GODT SELSKAB
Hos Svansø er vi dybt passionerede i alt, hvad vi foretager os. Vores produkter er fyldt med god smag og er udelukkende baseret på rene råvarer af høj kvalitet. Det skal være en glæde at leve sundt, og hvad enten du søger smagfuldt tilbehør til dine retter eller drømmer om at blive mesterbager i dit eget køkken, så har vi de rette grønne løsninger til dig.
Svansø er god mad i godt selskab. Derfor har vi her samlet god inspiration til, hvordan du kan skabe smagfulde retter, der giver god stemning omkring middagsbordet. Du kan blandt andet gå på opdagelse i vores brede sortiment af skønne olier, dressinger og supper samt specialiteter som aioli og pesto. Du kan også lade dig inspirere af vores smagfulde opskrifter samt læse mere om råvarerne og historien bag Svansø.
Velkommen til vores univers af god smag og grønne løsninger!