Vi kender oplevelsen af at spise noget blødt fra utallige kombinationer af sprødt og blødt – f.eks. sprøde tarteletter med blødt fyld, sprøde chips eller grøntsagsstænger med blød og cremet dip, blød suppe med sprøde croutoner, sprøde kager med blødt fyld (f.eks. medaljer eller macarons). Sprøde rundstykker med smør eller en blød ost er også eksempler på kombinationen af blødt og sprødt, hvilket ligeledes gør sig gældende for skyr eller yoghurt med sprød granola.
Blødt er også det, der supplerer og løfter en sprød kage som f.eks. en medalje med blød creme eller macarons med creme – eller en fyldt chokolade med en knasende overflade og blødt fyld.
Tyggeoplevelsen – og dermed spiseoplevelsen – bliver meget mere varieret og spændende, når maden både indeholder både blødt og sprødt.
Hvordan kan vi tilføre noget blødt?
Den bløde konsistens er en kærkommen tilføjelse som supplement i f.eks. en knasende, sprød salat. Her kan man med fordel tilsætte noget blødt i form af frugt – enten frisk, moden frugt eller frugt, som er bagt, grillet eller stegt for at få smag og sødme til at træde mere frem. Også bær har ofte en både blød og saftig konsistens og er egnede som et blødt element, hvor man samtidig får noget saftigt i spil.
Ost er en anden vej at gå. Her kan bløde oste som f.eks. gorgonzola, ricotta, flødeost, frisk gedeost mv. tilføre noget blødt til mad, hvilket f.eks. er velkendt i både salater, bruschetta og sandwich.
Kogte bælgfrugter som f.eks. bønner og kikærter giver på samme måde en blød konsistens i f.eks. gryderetter, supper eller salater.
Også toppings som f.eks. remoulade giver et blødt og samtidigt cremet modspil til f.eks. en sprødstegt fiskefilet, ligesom avocado i sandwich eller salat giver noget blødt, hvis den er skåret i skiver, men noget mere saftigt tilføres, hvis avocadoen moses med lidt citronsaft og salt.
I den grønnere afdeling kan f.eks. bruges tilberedte grøntsager, som en ingrediens i en sprød salat – et godt eksempel er bagte, søde kartofler eller græskar, som passer fantastisk godt i en sprød kålsalat, og som gør salaten langt mere spændende og varieret at spise, end hvis den udelukkende indeholdt kål og andre sprøde elementer.
Frisk, moden frugt eller bløde, tørrede frugter som f.eks. abrikos eller rosiner er egnet som topping på varme retter – f.eks. karryretter eller som ingrediens i alverdens forskellige salater. Som en del af et sundt snackfad er tørret frugt også rigtig fint – eksmepelvis kombineret med grøntsagsstave og mandler eller nødder.
UDFORSK SVANSØ
GOD SMAG I GODT SELSKAB
Hos Svansø er vi dybt passionerede i alt, hvad vi foretager os. Vores produkter er fyldt med god smag og er udelukkende baseret på rene råvarer af høj kvalitet. Det skal være en glæde at leve sundt, og hvad enten du søger smagfuldt tilbehør til dine retter eller drømmer om at blive mesterbager i dit eget køkken, så har vi de rette grønne løsninger til dig.
Svansø er god mad i godt selskab. Derfor har vi her samlet god inspiration til, hvordan du kan skabe smagfulde retter, der giver god stemning omkring middagsbordet. Du kan blandt andet gå på opdagelse i vores brede sortiment af skønne olier, dressinger og supper samt specialiteter som aioli og pesto. Du kan også lade dig inspirere af vores smagfulde opskrifter samt læse mere om råvarerne og historien bag Svansø.
Velkommen til vores univers af god smag og grønne løsninger!