DIN BEDØMMELSE

Hovedret til nytårsaften

  • 60 minutter
  • 4 personer
Rated 5,0 out of 5
(1)

Ingredienser

Tilberedning

Condimento-marineret bolsjebede med lime og kørvel:
1. Skræl bolsjebederne og skær dem i meget tynde skiver, f.eks. på et mandolinjern.

2. Rør en marinade af vand, condimento, honning, salt og limeskal, og læg bolsjebederne i marinaden.

3. Stil bolsjebederne på køl, de kan med fordel laves dagen i forvejen.

Kartoffelpuré med basilikum og parmesan:
1. Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker og kog dem i usaltet vand til de er godt møre. Hæld vandet fra.

2. Hak spinat og basilikum meget fint, og kom det ned til de varme kartofler.

3. Vend det godt sammen, og mos så kartoflerne grundigt med olivenolie og parmesan.

4. Smag til med salt og peber.

Bagt selleri med hasselnøddeflager:
1. Skræl sellerien og skær den i bjælker, ca. 3 x 3 x 8 cm.

2. Rids tern ned i hver bjælke, ikke helt igennem, selleristykkerne skal stadig hænge sammen i bunden.

3. Pensl med olivenolie og drys med salt.

4. Bag sellerien i ovnen ved 175°C i ca. 40 minutter.

5. Drys hasselnøddeflager over stykkerne, når der er ca. 10 minutter tilbage.

Brændte løg:
1. Skær skalotteløg i ca. 1 cm tykke skiver.

2. Opvarm olien på en pande og steg løgskiverne ca. 10 minutter ved god varme. Vend dem undervejs. De må gerne blive lidt mørke i kanten.

3. Når løgskiverne er godt stegt, tages de af varmen og skilles ad i ringe.

Ristede svampe:
1. Rengør svampene og skær de største i skiver eller mindre stykker.

2. Opvarm olie og smør på en pande, og rist svampene ved mellemhøj varme, til de har taget lidt farve og blevet bløde.

3. Stegetiden afhænger af hvilke svampe, der bruges, f.eks. skal enoki svampe have ganske kort stegetid, da de er meget små.

Servering:
1. Lad bolsjebederne dryppe fri af marinade, læg dem i en skål eller på tallerken, og pynt med kørvel.

2. Anret kartoffelpure med ekstra parmesan på toppen, og server med bagt selleri, brændte løg, ristede svampe samt evt. lidt salat af f.eks. blandet babysalat med granatæblekerner og friske spirer.

3. Server med Svansø bernaise eller aioli med estragon og evt. et par skiver stegt oksekød.

GOD SMAG I GODT SELSKAB

Hos Svansø er vi dybt passionerede i alt, hvad vi foretager os. Vores produkter er fyldt med god smag og er udelukkende baseret på rene råvarer af høj kvalitet. Det skal være en glæde at leve sundt, og hvad enten du søger smagfuldt tilbehør til dine retter eller drømmer om at blive mesterbager i dit eget køkken, så har vi de rette grønne løsninger til dig.

Svansø er god mad i godt selskab. Derfor har vi her samlet god inspiration til, hvordan du kan skabe smagfulde retter, der giver god stemning omkring middagsbordet. Du kan blandt andet gå på opdagelse i vores brede sortiment af skønne olier, dressinger og supper samt specialiteter som aioli og pesto. Du kan også lade dig inspirere af vores smagfulde opskrifter samt læse mere om råvarerne og historien bag Svansø.

Velkommen til vores univers af god smag og grønne løsninger!