DIN BEDØMMELSE

Blåbærtærte med sesam og flødebolleskum

  • 9 stk.
Rated 4 out of 5
Blåbærtærte

Ingredienser

  • Tærtebund med sesam:
  • 50 g Svansø Rørsukker
  • 125 g hvedemel
  • 130 g smør
  • 3 spsk. Svansø Sesamfrø
  • 1 tsk. vaniljepasta
  • 1 æggeblomme
  • Blåbærchokolade:
  • 1 husblas
  • 130 g blåbær (frosne eller friske)
  • 2 spsk. sukker
  • saft fra 1/2 appelsin eller anden citrusfrugt
  • 100 g hvid chokolade
  • Flødebolleskum:
  • 225 g sukker
  • 2 spsk. glukosesirup
  • 2 tsk. vaniljepasta
  • 1 dl vand
  • 3 æggehvider (svarende til ca. 90 g)
  • 1,5 spsk. sukker
  • Pynt:
  • Blomster fra Rød skovsyre

Tilberedning

Tærtebund med sesam:

  1. I en skål kommes rørsukker, mel, vanilje og sesam, som blandes sammen.
  2. Tilsæt herefter det kolde smør i tern og lad ingredienserne røre sammen, indtil de opnår en smuldret konsistens.
  3. Tilsæt æggeblommen og rør, indtil dejen har samlet sig.
  4. Kom dejen mellem to stykker bagepapir let drysset med mel.
  5. Rul dejen ud til ca. 0,5 cm tykkelse og sæt den på køl i 10-15 minutter.
  6. Udstik dejen til tærteringene og beklæd siderne ved at skære små strimler, der passer til højden på ringen (skær eventuelt overskyende af efter dejen er sat i formen).
  7. Bag tærtebundene (evt. med kerner i bunden med bagepapir for at undgå, at bunden popper op) ved 200°C i ca. 10-12 minutter – til gyldne.
  8. Gentag med alle. Afkøl dernæst bundene og lav blåbærchokolade imens.


Blåbærchokolade:

  1. I en gryde kommes blåbær, appelsinsaft og sukker, som koges, indtil blåbærrene er helt bløde og udkogte.
  2. Imens udblødes husblas i en skål med vand.
  3. Når blåbærrene er kogt godt igennem i 10-15 minutter, tages de af varmen.
  4. Husblas tilsættes blåbærgrøden.
  5. Kom chokolade i en ny skål, hvorefter den varme blåbærgrød hældes over.
  6. Bland blåbærgrød og chokolade med hinanden.
  7. Lad blåbærchokoladen afkøle let inden tærteformene fyldes.
  8. Fyld hver tærtebund med blåbærchokolade med et par milimeter til tærtekanten.
  9. Sæt tærterne på køl, indtil blåbærchokoladen har sat sig (1-2 timer).


Flødebolleskum:

  1. Når tærtebundene er helt afkølede, kan flødebolleskummet laves.
  2. Kom sukker, glukose sirup, vand og vaniljepasta i en gryde.
  3. Lad sukkermassen koge ved mellemvarme, indtil den opnår en temperatur på 117°C.
  4. Imens piskes æggehvider med 1,5 spsk sukker, til de er lyse og luftige (2-3 minutter).
  5. Når sirup har den rette temperatur, tilsættes den æggehviderne under kraftig piskning.
  6. Pisk flødebolleskummet til det er nedkølet og har en sej konsistens.
  7. Kom flødebolleskummet i en sprøjtepose med en rund tyl.
  8. Sprøjt flødebolleskum på blåbærtærterne og pynt med blomst fra rød skovsyre.
  9. Server med det samme eller opbevar på køl inden.

Velbekomme!

GOD SMAG I GODT SELSKAB

Hos Svansø er vi dybt passionerede i alt, hvad vi foretager os. Vores produkter er fyldt med god smag og er udelukkende baseret på rene råvarer af høj kvalitet. Det skal være en glæde at leve sundt, og hvad enten du søger smagfuldt tilbehør til dine retter eller drømmer om at blive mesterbager i dit eget køkken, så har vi de rette grønne løsninger til dig.

Svansø er god mad i godt selskab. Derfor har vi her samlet god inspiration til, hvordan du kan skabe smagfulde retter, der giver god stemning omkring middagsbordet. Du kan blandt andet gå på opdagelse i vores brede sortiment af skønne olier, dressinger og supper samt specialiteter som aioli og pesto. Du kan også lade dig inspirere af vores smagfulde opskrifter samt læse mere om råvarerne og historien bag Svansø.

Velkommen til vores univers af god smag og grønne løsninger!