Bag om smagen

Den salte smag

Salt er verdens mest anvendte krydderi, og det bruges i nærmest alle former for produktion af madvarer, og som krydderi i køkkener over hele verden. Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler, at man reducerer sit saltindtag, og det er endnu en grund til at arbejde med de andre grundsmage i forhold til at få maden til at smage af mere, uden at det nødvendigvis kræver ekstra salt. Eksempelvis kan umami fremhæve saltsmagen, og samtidig fremhæver salt også umami, så det er en god idé at tænke umami ind i tilsmagningen, hvis du ønsker at spare lidt på saltet.

Hvis en ret er blevet for salt, kan den salte smag balanceres med syre. Et gammelt trick er også at tilsætte rå kartoffel, hvis f.eks. en suppe eller sauce er blevet for salt, og lade kartoflen koge med, så den suger noget af saltet.

SAMMENSÆT DEN RIGTIGE SMAG

Salt er ikke bare salt. Udover at der findes forskellige typer salt, så kan du også få mere saltsmag ved at smage til med en eller flere af disse råvarer.

5 grundsmage – og en ekstra!

Grundsmagene er fundamentet i tilsmagningen, og udover de 5 grundsmage kan du også arbejde med smagen ”stærk”, som kan hjælpe med at forstærke de andre smage, hvis den doseres rigtigt.

Drej på hjulet og få inspiration til, hvordan du kan arbejde med grundsmagene og fuldende smagsoplevelsen af din mad!