DIN BEDØMMELSE

Springrolls

  • 40 minutter
  • 4 personer
Rated 4 out of 5

Ingredienser

  • 12 plader forårsrulledej (ca. 200g - kan købes i asiatiske supermarkeder)
  • 300 g hakket svinekød
  • 1 stort løg
  • 2 fed presset hvidløg
  • Svansø Olivenolie
  • 1 glas Svansø Økologisk Rød Pesto
  • 3 gulerødder
  • 100 g bønnespirer
  • 1½ spsk. sojasauce
  • 1 tsk. revet ingefær
  • Saften af en halv lime
  • 1 tsk. Svansø Hvid Balsamico
  • 1 tsk. Svansø Rørsukker

Tilberedning

1. Forårsrulledejen tages ud af fryseren til optøning.

2. Rens gulerødderne og riv dem groft.

3. Svits svinekød, løg og hvidløg i lidt olivenolie.

4. Tilsæt de groftrevne gulerødder og pesto. Steg videre i 3-4 minutter.

5. Tilsæt bønnespirerne og steg videre i 1 minut.

6. Tilsæt derefter sojasauce, ingefær, limesaft, balsamico og rørsukker og steg videre, indtil væden er kogt ind.

7. Rul fyldet i de 12 dejplader efter anvisningen på pakken med forårsrulledej. Steg dem på alle sider på en pande med olivenolie ved middel varme, til rullerne er gyldne.

8. Server rullerne sammen med en lynstegt nudelsalat med grøntsager og lidt sojasauce.

GOD SMAG I GODT SELSKAB

Hos Svansø er vi dybt passionerede i alt, hvad vi foretager os. Vores produkter er fyldt med god smag og er udelukkende baseret på rene råvarer af høj kvalitet. Det skal være en glæde at leve sundt, og hvad enten du søger smagfuldt tilbehør til dine retter eller drømmer om at blive mesterbager i dit eget køkken, så har vi de rette grønne løsninger til dig.

Svansø er god mad i godt selskab. Derfor har vi her samlet god inspiration til, hvordan du kan skabe smagfulde retter, der giver god stemning omkring middagsbordet. Du kan blandt andet gå på opdagelse i vores brede sortiment af skønne olier, dressinger og supper samt specialiteter som aioli og pesto. Du kan også lade dig inspirere af vores smagfulde opskrifter samt læse mere om råvarerne og historien bag Svansø.

Velkommen til vores univers af god smag og grønne løsninger!